Velkommen til MakerSpace NVs værksted
Vi har en række faciliteter og maskiner, som vi kan tilbyde adgang til. I selve værkstedshallen har vi et bredt udvalg af værktøj, blandt andet et veludstyret træværksted. Derudover har vi to lasercuttere til udskæring af mindre emner i forskellige materialer, samt en vinylskærer og en t-shirt-varmepresse, så man kan dekorere tøj, muleposer og andet tekstil med vinyl. Vi har desuden en storformatsprinter, en mindre loddestation, et udvalg af 3D-printere og en masse andre maskiner, som er beskrevet i scroll down-menuen på denne side. De fleste af vores maskiner kan man hurtigt og nemt sætte sig ind i via kurser hos os, mens bl.a. vores CNC-fræser er mere kompliceret og har højere sikkerhedskrav. Vores værkstedsteam bestående af Rasmus (pædagog), Sidsel (designer), Veronica (møbelsnedker) og Victor (ingeniør) står klar til at hjælpe.
Se også vores idékatalog med forslag til aktiviteter og eksempler på projekter i vores værksted.